Udlejning af specialmaskiner til græspleje

Lej f.eks. maskiner til jævning af overflade, luftning af græsflade, sikring af god roddannelse og omsætning af filt.

Hvis man har tid og mandskab, kan den rigtige løsning være at leje maskinerne til græsplejen. Vi har valgt at investere i maskiner med stor kapacitet.

Topdresvogn
Lastekapacitet 5 m3. Udlægning i 2,4 m bredde. Den udlagte mængde bestemmes af fremdriftshastighed, hastighed på PTO og valseafstand. Vognen kan også anvendes til udlægning af vækstlag.

Bæreaksel med 4 hjul sikrer et lavt marktryk.

Väterstad
Lufter og tromler i ét!
Maskinen slicer arealet i en dybde ned til 15 cm, knivene bryder overfladen, hvilket sikrer luftskiftet og en bedre roddannelse samt nedbrydning af filt. Efter knivene kommer der en bæretromle, der får arealet til at sætte sig. En rutinemæssig behandling af arealerne vil fjerne små ujævnheder og samtidig styrke græssets vækst. Behandlingen kan med fordel gentages. Kapaciteten er 6-8 fodboldbaner om dagen.

Maskinen kræver en traktor med over 120 hk med velegnet dækmontering, hvorfor vi typisk udlejer maskinen med traktor.


Husk at reservere maskinen i god tid.
Vi leverer gerne topdres sammen med vognen